GSF juniormedlem fanger fantastisk laks

2. påskedag fangede GSF juniormedlem Victor Bentzen sin første laks. Og hvilken fantastisk fisk. Laksen målte 95 cm og vejede 9400 gr.
Victor og hans far Nicolai var egentlig færdige med at fiske, men Victor skulle lige prøve det dybe hul lige opstrøms vejbroen ved Mølbyvej. Det skulle vise sig at være en god ide, for nu huggede storlaksen på Victors orm. Fisken sprang et par gange, men blev herefter holdt på kort line, så fisken ikke svømmede ned under vejbroen. Det var lige før fisken havde taget turen et par gange, men det lykkedes Victor at holde fisken på den rigtige side af broen under kyndig vejledning af farmand.
Nicolai måtte under fighten retur til bilen for at hente fangstnettet, så fisken kunne blive landet uden den store dramatik.
Herfra skal der lyde et stort tillykke til Victor med den flotte fisk. Mon ikke det bliver til flere laks fremover til 16-årige Victor.

Victor Bentzen med laks på 95 cm og 9400 gr.

Relaterede nyheder og artikler