Engsøens geddekonger

Årets vinderfisk på 112 cm. blev fanget af Alexander Gregersen.

49 morgenfriske deltagere fordelt på 24 juniorer og 25 seniorer havde den 10. oktober valgt at deltage i den traditionsrige fiskekonkurrence i Grindsted Engsø for at finde ud af, hvem der i år kunne fange den længste gedde.

Der var fint besøg fra juniorafdelingerne fra Sydvestjydsk Sportsfiskerforening, Varde Sportsfiskerforening og Skjernådalens Lystfiskerforening som sammen med juniorer fra Grindsted Sportsfiskerforening, ved siden af den officielle konkurrence, havde deres egen konkurrence, nemlig VM (Vestjysk Mesterskab) i geddefiskeri.

Vindergedden fik publikum

Der blev lagt hårdt ud med en geddefangst på 112 cm. Gedden blev fanget lige ud for P-pladsen i Engsøens vestlige ende, så der var et helt publikum til den fangst. Fisken var i god kondition, hvilket også var meldingerne om de øvrige fisk, der efterfølgende blev indrapporteret.

I alt blev der fanget 30 gedder mellem 35 cm og 112 cm.

Vindere af seniorkonkurrencen

1. Alexander Gregersen, 112 cm
2. Lasse Gadebjerg, 102 cm
3. Martin Rasmussen, 101 cm

Vindere af Vestjyske Mesterskaber i geddefiskeri

1. Martin Rasmussen, SSF, 101 cm
2. Mikkel Damgaard, SSF, 91 cm
3. Viktor Bentzen, GSF, 69 cm

Mere geddefiskeri i Engsøen i november

Har man lyst til at prøve kræfter med Engsøens gedder, er der mulighed for geddefiskeri igen i weekenden den 7.8. november, hvor der afholdes Predator Weekend med Ryan Jacobsen som primus motor. Alle interesserede er velkomne til arrangementet.

Mere end 49 deltagere fordelt på 24 juniorer og 25 seniorer tørnede den 10. oktober sammen ved Grindsted Engsø for at...

Posted by Grindsted Sportsfiskerforening on 11. oktober 2015

Relaterede nyheder og artikler